top of page
compliance-5936589_1920.jpg

FORSTÆRKET
COMPLIANCE TEAM

Vores allerede stærke team inden for Compliance, ATEX, CE-mærkning mm. er styrket væsentligt med ansættelsen af 3 nye superdygtige kollegaer på Ballerup-kontoret. Herfra er Christian, Isabella og Thor Bjørn allerede i fuld gang med at hjælpe vores mange kunder.

 

I sin rolle som Lead Specialist har Christian ansvaret for at sikre, at virksomhederne overholder relevante EU-direktiver, såsom CE, ATEX, PED og ESG, samt standarder og national lovgivning. Hans arbejde som projektleder indebærer tæt samarbejde med forskellige afdelinger i både større og mindre selskaber. Formålet med samarbejdet er at gå igennem og evaluere interne processer og procedurer for at sikre, at de lever op til kravene for sikkerhed og lovgivning. Dette kan omfatte diverse opgaver såsom udarbejdelse af compliance-dokumentation og implementering af passende kontrolforanstaltninger for at opretholde lovgivningsmæssig overensstemmelse.

I sin rolle som CE & ATEX-specialist har Isabella en vigtig opgave med at sikre, at virksomheder overholder forskrifterne og standarderne for CE-mærkning og eksplosionsbeskyttelse. Hendes primære ansvar er at evaluere og implementere sikkerhedsforanstaltninger, der kan forhindre eksplosioner og eksplosionsulykker i virksomheder. Derudover kan Isabella hjælpe med at udarbejde risikovurderinger og brugsanviser, hvilket også skal indgå i den tekniske dokumentation.

Thor Bjørn kan hjælpe virksomheder med at opnå CE-mærkning (det er risikovurdering, functional safety, PL og SIL) og overholde de gældende EU-direktiver f.eks. ATEX (eksplosionsdokumentet, klassifikationsplaner, design af elektriske og egen-sikre installationer samt foretage den indledende inspektion) ved at sikre, at produkterne opfylder de nødvendige sikkerheds- og kvalitetsstandarder. Han kan også vejlede virksomheder om korrekt mærkning af produkter, udarbejdelse af teknisk dokumentation og risikovurderinger, samt udarbejdelse af Cause & Effect - skemaer. Thor Bjørn har stor viden inden for Pharma og Proces, og i at designe og dimensionere div. elektriske installationer.

Udklip2.JPG
bottom of page